Som medlem af Dansk Hestemassørforening, får du først og fremmest mulighed for sparring og erfaringsudveksling med andre erfarne, uddannede og interesserede hestemassører.
Du får adgang til debatforum på hjemmesiden, hvor du kan spørge dine kollegaer om cases, problemstillinger og andet du har brug for i dit arbejde som hestemassør. Derudover er der mulighed for at mødes med andre medlemmer af DHMF, for at give hinanden input, gode råd og udveksle erfaringer.
Via foreningens kurser og temadage, får du desuden mulighed for at udvikle og videreuddanne dig.
Sidst men ikke mindst, tegner du gennem dit medlemskab en vigtig ansvarsforsikring.
Ansvarsforsikringen dækker bl.a. erstatningsansvar for skade på dyr, personer eller ting, hvis skaden sker under massagearbejdet.